Fællesspisning i lokalområderne

Fællesspisning i lokalområderne

Vi ønsker at gøre viden, statistikker, innovative fødevarer og måltider til nærværende undervisning og håndgribelig forståelse i øjenhøjde med borgerne.

Det er målsætningen at flere danskere får en større interesse for fødevarerne og måltidet, der er et bærende element for folkesundheden og klimaet.

Det er et faktum, at jo mere vi spiser sammen jo sundere og mere klimavenligt spiser vi. Derfor vil vi både bidrage til at skabe fælleskaber, hvor man lærer at lave sunde og velsmagende måltider og samtidig skaber forpligtendefællesskaber, hvor man inspirerer hinanden og skaber vedholdende madkultur.

Hvis man skal have succes med madfællesskaber er der primært 3 ting der skal være fokus på. MADEN, SELSKABET og RAMMERNE. Madfællesskabet bliver nødt til at tage udgangspunkt i den eksisterende madkultur. Herfra kan man udvikle madkulturen mod sundhed og klima. Altså sund fornuft.

Maden

Som nævnt tidligere er maden en væsentlig del af den samlede spiseoplevelse, måske den vigtigste. Det er meget vigtigt at maden smager godt. Hvis den ikke gør det, er der ingen chance for at komme i mål.

Det er vigtigt at måltiderne ikke ligger alt for langt fra det vi kender. Det er et faktum at velsmag er et bærende element, hvis man skal ændre folks spisevaner og madkultur. Det er vigtigt at lære borgerene at lave retter der smager godt. Og så skal det være nemt. Derfor er det også vigtigt at det er en proces, hvor vi langsomt og løbende tillægger nye produkter, smagsoplevelser og køkkenteknikker, for ikke at skræmme folk væk fra start.

Selskabet

Godt selskab er i de fleste tilfælde det vi forbinder med et måltid vi også husker. Vi vil helst spise med andre vi kender eller har et fællesskab med. Derfor er vigtigt at kommunikationen rammer forskellige målgrupper. I praksis vil det sige at vores markedsføring kører på flere kanaler der passer til det enkelte lokalområdes sammensætning samt kendt praksis for det enkelte område.

Rammerne

Det er vigtigt at der skabes de rigtige rammer for undervisning og fællesspisningen. Det er kombinationen af maden, selskabet og rammerne der får folk til at komme igen. Der skal skabes rammer der også skaber dialog. Det er gennem dialogen selskabet styrkes.

Der er allerede flere etablerede madfællesskaber. Det kan godt være at de spiser stegt flæsk en gang om måneden. Det skal de fortsætte med. Et supplement med lidt mere grønt, ville ikke skade ind imellem.

Fællesspisning

Helt konkret kan en fællesspisning i et lokalområde foregå på den måde, at vi tilbyder gastronomisk undervisning til interesserede fra området. Det kan være mellem 10 og 20 “elever”, der undervises af 1 eller 2 kokke. Undervisningen vil indeholde en introduktion til produkterne “og gerne lokalt producerede” og undervisning i hvordan man bruger dem. Som en del af undervisningen laves der mad til øvrige borgere i lokalområdet, der kommer til fællesspisning. Fællesspisningen kan foregå i byens forsamlingshus, idrætshal eller lignende.

Som en del af fællesspisningen vil kokken sammen med “eleverne” præsentere maden, som er både velsmagende, sund og klimavenlig.

Der vil ligeledes være en præsentation af en eller flere lokale producenter der har leveret råvarerne.

Desuden vil der være en præsentation af de nye kostråd og formålet. Hvor det er muligt, vil der deltage en lokal polittikker eller en vidensperson, der kan fortælle lidt om Vejle Kommunes klimaagenda.

Det er målet at alle deltagerne går derfra med mere viden, forhåbenligt på vej til at ændre madvaner og med et lille skub den rigtige retning, mod en sundere og mere klimavenlig madkultur.